Indlæser, vent et øjeblik...

HelpMyPC & MAChjælp

I 2006 startede David Jürs Schmidt IT-virksomhederne HelpMyPC og MAChjælp, som opererede på Frederiksborgvej 402 i Roskilde. Den lille IT-virksomhed, som specialiserede sig inden for IT-support til PC og Mac, henvendte sig primært til private kunder.

For at udvikle sine kompetencer og muligheder for at tilbyde kunderne fullservice, startede David Jürs Schmidt i 2010 et samarbejde med iPhone112, en mindre privatejet virksomhed, som reparerede håndholdte Apple produkter.

MacVision

I starten af 2011 overtog virksomheden iPhone 112. Med overtagelsen fusionerede David Jürs Schmidt de tre virksomheder til én, der fik navnet MacVision.

MacVision ville give privatkunder såvel som virksomheder mulighed for at få repareret alle deres Apple enheder et samlet sted. For at kunne tilbyde denne service, flyttede MacVision den 1. august 2011 ind i nye og større lokaler på Københavnsvej 74, tæt på Roskilde centrum.

MacVision Consulting

Som en naturlig forlængelse af virksomhedens spidskompetencer startede barndomsvennerne Emil B. Skovholt og David Jürs Schmidt sammen MacVision Consulting i 2014. Virksomheden bygger på en høj service inden for IT-rådgivning og konsulentydelser. De to ejere brænder begge for at arbejde med IT – og begge har de erfaringer med at løse små såvel som store opgaver inden for IT-rådgivning, IT-løsninger, IT-projekter og normal brugersupport. Herudover har de styr på installation af udstyr samt netværks- og serverrelateret drift og vedligeholdelse.

Deres fælles kompetencer og erfaringer bygger på et bredt kendskab til support og drift af både Mac og PC’er gennem de seneste 21 år.

Emil B. Skovholt har bl.a. en 5½ års erhvervsuddannelse fra Ballerup Tekniske Skole, han er udlært i selskabet Caslon IT, og under uddannelsen har han taget diverse Apple Certificeringer i både reparation og support og har dermed en meget stor fagteknisk grundviden inden for hardware såvel som software. Herudover har han bl.a. været konsulent i IT-virksomheden anyMAC.

Davids naturlige interesse for IT i folkeskole-årene udviklede sig hurtigt til en hverdag med reparation og support for familie, venner og bekendte. Efterspørgslen på Davids store viden på området bredte sig hurtigt, og det var derfor helt naturligt for ham til sidst at oprette et firma, så han kunne beskæftige sig med sin store interesse på fuld tid. Opgaverne udviklede sig hurtigt fra småreparationer og installation af programmer til mere komplicerede software udbedringer, opsætning af netværk og serverdrift.

MacVision Consulting er startet i håbet om at kunne gøre en forskel igennem et øget fokus på erhvervslivets behov for IT-løsninger – bl.a. behovet for at få Mac og PC platformer til at kommunikere bedre sammen, hvilket der helt klart er et øget behov for i dag.